Lektionsreferat: D.30/10-2013

I starten af timen læste Simon, som grundlag for videre diskussion, en redegørelse op.  Derefter bad han os om at notere tre ting, som vi skulle huske til vores næste aflevering.

Det næste vi gjorde, var at læse stykket ”liebhaverne” i grupper. Da vi havde læst det teksten, skulle vi opføre et kort skuespil, baseret på teksten, for de andre.

Da de fleste af grupperne havde fremvist deres stykke, var modulet gået.

Ny fordeling

Lektionen 29/10

Lektions Indlæg

Emne: Google Docs. og Prosa

- Skriv karakteristika (noget der kendetegner teksten, noget specielt)/ genretræk
 for "Ved Højer sluse". Hvilken genre tilhører teksten? Hvorfor?

Opgaven skal laves i inddelte grupper i google docs.

Spørgsmål til Guldager-novelle (læses i timen)
a: Hvordan er novellen fortalt?b: Hvordan er novellens komposition? Er der en begyndelse, en midte og en slutning?c: Hvordan er moderens livssyn i forhold til datterens?d: Hvordan skal novellens titel forstås i forhold til hvad den handler om?på hvilken måde lever novellen op til at være en novelle? Er der noget der ikke minder om en novelle?

Spørgsmålene skal laves i inddelte grupper i google docs.

Timen sluttede med en gennemgang af Guldager novellen.

Lektionsreferat d. 25/10/2013

Vi startede med en gennemgang af overgenrerne for fiktion, som er: Epik, lyrik og drama. Vi snakkede også om hvilke genrer, som hører under hvad. 

Derefter læste vi s. 8 i kompendiet om genreforløb, som handlede om definitionen på en analyse og fortolkning, og hvad man kan bruge det til. Udover det snakkede vi om hvordan man benytter en ananlysemodel (som en huskeliste - ikke punkt for punkt).

Så skulle vi arbejde i grupper med H.C. Andersens “sommerfuglen” samt lave nogle analysemæssige opgaver dertil. Vores besvarelser skulle vi uploade på dansk munkensdam bloggen. Der skulle vi kommentere/stille spørgsmål på de forskellige indlæg/kommentarer. Til sidst var der en opsamling og gennemgang på klassen af de forskellige gruppers besvarelser.

Sommerfuglen gruppe 2, Genre

2. Genre

Vi syndes at det er en fabel mere end det er et eventyr, da der ikke er så mange eventyr-træk.

Til gengæld er der mange fabel-træk som anthropomorphiske dyr og blomster.  

Sommerfuglen af H. C Andersen

8. Hensigt: Hvad tror du, at H.C. Andersen vil fortælle med ”Sommerfuglen”?
Diskuter herunder illustrationernes betydning for tolkningen af historien.
- Sommerfuglen symbolerer en mand. Blomsterne symbolerer den kærlighed han prøver at finde. Sommerfuglen vil finde en, han kan gifte sig med. Da han får afslag flyver han videre til en ny. Han stopper ikke rigtig op og venter. Han er naiv i stedet for at lade det komme. Han kigger efter den smukkeste blomst, og ikke hvem han passer sammen med. Han flyver rundt til alle blomster, men ingen er dem er perfekte, der er alle noget galt med dem, syntes han.
- Han har for travlt med, at se efter den perfekte, at han ikke ser de andre.
- Han har ikke kigget op og set mulighederne, og nu når, han er blevet for gammel, er det for sent.

9. Din mening: Hvad synes du om ”Sommerfuglen”? Begrund.
- Vi synes, den er god, fordi den illustrerer meget godt, at man ikke skal vente for længe med kærligheden, men at man heller ikke skal gå rundt og lede efter den konstant og kun se efter det perfekte uden at se alle de andre muligheder. 

Gruppe 5, opgave 5, Sommerfuglen

Opgave 5. (Simon, Mads R og Thomas S)

Det er en sommerfugl, som er en han, der flyver rundt og jagter sin "eneste ene"(blomster), og finder til sidst en når han er blevet gammel, og derfor bliver de ikke gift.

spørgsmål nr. 1 "sommerfuglen" af HC Andersen

Resume af "Sommerfuglen"

Eventyret handler om en sommerfugl, som ønskede at have en kæreste. Derfor tog sommerfuglen ud til franske Margrethe, der kunne spå. Han spørger franske Margrethe om hvem han vil få, men han fik intet svar og fløj videre. Han fløj videre til en række andre blomster, men fandt ikke det han ledte efter. Foråret og sommeren gik, og det blev efterår. Han så en masse blomster med de dejligste klæder, men det var ikke noget for sommerfuglen, så han tog derfor ned til krusemynten. Krusemynten duftede dejligt i hvert blad og sommerfuglen friede til hende, men krusemynten afviste ham.
Sommerfuglen havde nu ingen blomst efter lang tidsforsøgen.
Sommerfuglen finder ud af at den er indenfor, og bliver sat på stilk som blomsterne.

Cecilie, Aksel, Elisabeth

6. Billedsprog

a) Sommerfugl: frit væsen,  de lever ikke flok,

 Blomsterne: At de er i flok, 

Symbolik: at han betegner pigerne som blomster som lever sammen, og spreder sig.

Han bruger meget billedsprog og det får en til at få en anden synsvinkel. 

b) Blomsterne: er kvinderne, de lever i flok.

Sommerfuglen: mænd, enspænder når de kigger efter damer.

c) Den skrevet om ham selv, og passer godt til ham. Fordi han ledte også til kærligheden flere steder med opnåede den ikke. 

Sommerfuglen Opg 7: Tema

Vi mener, at eventyret handler om at være fordringsfuld (Kræsen, Krævende og kritisk) i forhold til kærlighed

Sommerfuglen

Gruppe 4:

Personkarakteristik af sommerfuglen

a) Sommerfuglen mener, at der er noget i vejen med alle blomsterne. Nogle var for prangende, nogle for små, andre for beske og nogle blev grimme med tiden.

b) Han tænker kun på det ydre og er for kritisk.

c) Han sætter for høje standarder til blomsterne.

d) Han mener, at han selv sidder fast – ligesom hvis han var en blomst på en stilk. Han sammenligner det med at være gift (at sidde fast). Idet han siger dette, bliver han irettesat af en potteblomst. Han tror dog ikke på hvad den siger, da han mener at de er for meget sammen med mennesker.

Dette viser, at han ikke har lært af sine fejl. Han bliver ved med at  fokusere på det ydre og være kritisk.

Vores mening

Vi mener, at historien har en meget god morale: Accepter andre og vær ikke kun kritisk overfor andre, men også overfor dig selv (kig indad).

3. Synsvinkel

Det er 3. persons fortæller.

 ”Sommerfuglen ville have sig en kæreste; naturligvis ville have han have sig en net lille en af blomsterne”

Det er en alvidende fortæller.

”Men Margrethe svarede slet ikke. Hun kunne ikke lide, at han kaldte hende kone, for hun var jo jomfru, og så er man ikke kone”

Synsvinklen ligger ved sommerfuglen.

Fiktions genrer

Her er 1.q' indledende brainstorm over forskellige genrer.

Oversigt over lektionsreferat

Skabelon for lektionsreferat:

-Skriv så vidt muligt sammenhængende tekst og undgå for meget punktform. Skriv så korrekt og rigtigt som muligt. Skriv det med henblik på at dine klassekammerater kan rekonstruere lektionen, hvis de læser det om et år eller mere.

-Et lektionsreferat skal indeholde noget om hvad emnet har været for lektionen, hvilke tekster, store som små, der er arbejdet med, de vigtigste pointer og det vigtigste faglige indhold fra lektionen, andet du finder vigtigt samt lektier til næste gang, hvis de er givet. 

God fornøjelse

2. oktober: Aksel

25. oktober: Alexander O

29. oktober: Alexander Rønnest

30. oktober: Anders

5. november: Andreas

20. november Elisabeth
22. november: Anne
27. november Anu
3. december - ingen
4. december Emil
3. januar - Frederik.
23. januar - Jakob
29. januar - Jan
31. Januar - Kasper
20. februar - Kevin
24. februar - Lasse
26. februar - Line
28. februar - Louise
24. marts - Mads Quist
26. marts - Mads R
28. marts - Nanna
31. marts - Simon Dohn