Autofiktion:
Præfikset ’auto’ betyder, at ’noget der vedrører en selv’.
En autofiktiv tekst handler derfor i udgangspunktet om forfatteren selv, dog
med det særlige træk, at den på samme tid giver indtryk af at beskrive
virkeligheden, fx gennem anvendelse af rigtige navne, og at være fiktion.
Genren ligger sig derfor imellem selvbiografien og en romanen. Den bliver først
beskrevet i 1977 som en genre af Serge Duobrovsky.
En mere bred beskrivelse leveres af Poul Behrendt, en dansk
litteraturforsker, der betegner genren med begrebet dobbeltkontrakten, fordi
disse værker hævder både at være fiktion og virkelighed. Der indgås med andre
ord en dobbelt kontrakt med læseren om hvordan teksten skal opfattes.
En tredje tilgang leverer Jon Helt Haarder med sit begreb om
’performativ biografisme’. Her sætter
han fokus på en lidt anden side af denne nye type litteratur, nemlig dens
tendens til at inddrage forfatterens egen person og selve værket i virkeligheden
omkringværket. Han definerer performativ biografisme sådan: “Performativ biografisme betegner det at
kunstneren bruger sig selv og andre virkelige personer i en æstetisk betonet
interaktion med læserens og offentlighedens reaktioner.” Dvs. at noget af
det kendetegnende ved denne nye litteratur er, at den spiller på en reaktion i
virkelighedens verden, som på en måde bliver en del af verden.
