mandag den 15. december 2014

hvad er autofiktion?

(der var lidt usikkerhed omkring det i timen..)
Autofiktion:

Præfikset ’auto’ betyder, at ’noget der vedrører en selv’. En autofiktiv tekst handler derfor i udgangspunktet om forfatteren selv, dog med det særlige træk, at den på samme tid giver indtryk af at beskrive virkeligheden, fx gennem anvendelse af rigtige navne, og at være fiktion. Genren ligger sig derfor imellem selvbiografien og en romanen. Den bliver først beskrevet i 1977 som en genre af Serge Duobrovsky.

En mere bred beskrivelse leveres af Poul Behrendt, en dansk litteraturforsker, der betegner genren med begrebet dobbeltkontrakten, fordi disse værker hævder både at være fiktion og virkelighed. Der indgås med andre ord en dobbelt kontrakt med læseren om hvordan teksten skal opfattes.


En tredje tilgang leverer Jon Helt Haarder med sit begreb om ’performativ biografisme’. Her sætter han fokus på en lidt anden side af denne nye type litteratur, nemlig dens tendens til at inddrage forfatterens egen person og selve værket i virkeligheden omkringværket. Han definerer performativ biografisme sådan: “Performativ biografisme betegner det at kunstneren bruger sig selv og andre virkelige personer i en æstetisk betonet interaktion med læserens og offentlighedens reaktioner.” Dvs. at noget af det kendetegnende ved denne nye litteratur er, at den spiller på en reaktion i virkelighedens verden, som på en måde bliver en del af verden.