Af Louise, Cecilie, Anne og Elisabeth
En fattig møller, mødte en dag djævlen. Djævlen ville give ham rigdom, hvis han gav ham det bag møllen. Mølleren vidste ikke at det var datteren der stod der. Konen kom hjem, og da han fortalte det, sagde hun at det var datteren han havde lovede væk. Den første gang djævlen kom, havde pigen vasket sig, og djævelen havde derfor ingen magt over hende. Han bad mølleren fjerne alt vandet, så hun ikke kunne vaske sig. Den anden gang djævlen kom, havde hun grædt, og tårene var faldet på hendes hænder, så de var rene. Djævlen sagde at mølleren skulle skære hendes hænder af, ellers ville han tage mølleren i stedet for. Datteren lod mølleren skære hænderne af på hende. Den tredje gang djævelen kom, havde hun grædt så meget at tårene havde vasket armstumperne ganske rene. Djævelen havde mistet al ret til hende, og mølleren fik sin rigdom. Pigen besluttede sig for at drage ud i den vide verden. Hun kom til en dejlig have med frugter, og da hun var så sulten, bad hun til Gud om at hjælpe hende. En engel kom og hjalp hende ind i haven, og fulgte hende. Gartneren turde ikke tale til pigen, da han troede hun var en ånd. Pigen lagde sig til at sove under træet. Næste morgen opdagede kongen, som ejede haven, at der manglede en pære. Han kaldte på gartneren, og spurgte hvor den var blevet af. Han fortalte at der havde været en ånd i haven om natten og spist pæren.
da det blev mørkt kom kongen i haven med en præst, som skulle tale med englen. ved midnatstid kom ånden/pigen igen i haven og spiste endnu en pære. Præsten spurgte hende om hun var fra himlen eller jorden, og om hun var en ånd eller et menneske. Pigen svarede, at hun bare var et stakkels menneske der gik alene rundt i verden. Kongen tilbød hende at være hos ham. Kongen lavede nogle sølvhænder til hende. Da hun var så smuk og god, kom han til at holde af hende, og han giftede sig med hende. Et års tid efter skulle kongen i krig. Inden han skulle i krig, sagde han til sin mor, at når dronningen fødte et barn skulle hun pleje hende og barnet godt, og kontakte ham med det samme.
Kort efter fødte dronningen en dreng, og der blev sendt bud efter kongen. Kongen svarede tilbage på brevet at de skulle pleje barnet og dronningen godt til han kom hjem. på vejen hjem med brevet faldt budet i søvn, og djævelen puttede i stedet et brev i hans lomme, hvor der stod at dronningen og barnet skulle dræbes. Kongens mor blev så bedrøvet, at hun igen skrev til kongen, men djævlen lagde igen falske breve i lommen på buddet. I det sidste brev stod der at hun skulle skære øjnene ud og tungen af dronningen som et bevis på, at hun havde dræbt dem.
Om natten tog hun ud og skar det i stedet af et dyr. Hun sagde til dronningen, at hun ikke kunne gøre som kongen befalede, men at de heller ikke kunne blive på slottet. Dronningen bandt barnet fast på ryggen og gik ud i den store verden. Da de kom ud i skoven, lagde dronningen sig på knæ og bad til Gud, da viste englen sig igen, og englen viste dronningen en lille hytte. der boede hun i 7 år, og fordi hun var så from og god, voksede hendes hænder ud igen. Da kongen kom hjem, ville han selvfølgelig se sin kone og sit barn, men hans mor sagde, at hun havde gjort, som han befalede, hun viste ham brevet, tungen og øjnene. Kongen sagde, at han ville gå til verdens ende får at finde dem igen, og at han hverken ville spise eller drikke, før det var sket igen. Han var ude og lede efter em i 7 år. Han hverken spiste eller drak, men Gud gav ham kræft til at leve. Han kom til sidst til et hus hvor der stod “her lever enhver frit”, jomfruen kom ud og bød ham velkommen. Englen serverede mad til ham, og han ville blot hvile sig lidt, før han ville drage videre. Englen gik ind på værelset, hvor dronningen og hendes søn, som hun havde kaldt Hjertesorger var. Englen fortalte dronningen, at hun skulle gå ind i stuen med sin søn. da de kom derind røg tørklædet ned fra kongens hoved, og dronningen sagde, gå hen og lægge det på din far igen. Drengene sagde, at det kunne han da ikke gøre, når han nu ikke havde nogen far. Han havde nemlig lært, at Gud i himlen var hans far. Da kongen hørte det, rejste han sig op, og spurgte hvem hun var, hun svarede blot, at hun var hans hustru, og at drengen var hans søn Hjertesorger. Han sagde, at hans hustru havde sølvhænder, så fortalte hun ham, at Gud havde ladet hendes hænder vokse ud igen. Englen viste ham sølvhænderne, og da han så dem, omfavnede han sin kone og søn. De tog hjem til kongens gamle mor, og der fejrede de deres bryllup endnu en gang og levede lykkeligt til deres dages ende.
