forarbejde til Charlotte Weitze: "Villy"

Lektionsreferat

Vi snakkede om ligheder og forskelle i folke- og kunsteventyr. Vi kom blandt andet ind på sproget i disse eventyrformer og personerne. Folkeeventyr fortælles iøvrigt også fra mund til mund, hvorimod kunsteventyr er skrevet af en forfatter. Kunsteventyr dukkede frem i Romantikken i 1800-tallet Vi skulle på nettet quizze om kunsteventyr og folkeeventyr. Vi fik nogle arbejds ark, hvor vi skulle læse "Klods Hans" skrevet af H.C. Andersen og derefter besvare nogle spørgsmål.

Lektionsreferat

Vi skulle arbejde videre med eventyr.

Og denne her gang, skulle vi læse "Rødhætte og Ulven". Men den her gang læste Simon højt for os.

Den version af Rødhætte var skrevet af brøderne Grimm. 

Og da han havde læst højt for os, fik vi udleveret et Arbejdsark, som vi ud fra skulle snakke om. 

Og da vi havde snakket med vores sidemand om følgende ting på arket, skulle vi skrive hurtigskrivning, hvor vi skrev om vores individuelle fortolkning af historien. 

Vi fik en gennemgang af Freuds Psykoanalytiske læsning.

Hvor vi snakkede om underjeget: Er lyster og fristelser og om overjeget: De regler og normer som man skal forholde sig til. 

Og til allersidst skulle vi se en kortfilm om  Rødhætte som var meget anderledes. 

En anden version af Rødhætte

Den psykoanalytiske metode

Den lille møghætte

Dialekter og sprogholdning

Pigen uden hænder - Genretræk (Alexander R. - Anu - Kevin)

3 gange kommer djævelen i historien. Der er derfor brugt talmagi. Der er heller ikke nogen “Forfatter” hvilket også er typisk folkeeventyr.

Hjemme-ude-hjemme. Dette siger vi, fordi kongen først er hjemme, derefter drager han i krig, og så kommer han hjem igen.

Trylleeventyr, det er overnaturligt på den måde at djævelen og en engel er med, men også fordi hendes hænder gror ud igen.

Urealistisk. Eventyret er urealistisk på den måde at dette ikke vil kunne finde sted i virkeligheden, med djævelen, englen og hænderne der gror ud igen.

Modsætninger: god/ond. Englen er god, mens Djævlen er ond

Strukturalisme - hvad er det?

Referat af 'Pigen med sølvhænderne'

Af Louise, Cecilie, Anne og Elisabeth

En fattig møller, mødte en dag djævlen. Djævlen ville give ham rigdom, hvis han gav ham det bag møllen. Mølleren vidste ikke at det var datteren der stod der. Konen kom hjem, og da han fortalte det, sagde hun at det var datteren han havde lovede væk. Den første gang djævlen kom, havde pigen vasket sig, og djævelen havde derfor ingen magt over hende. Han bad mølleren fjerne alt vandet, så hun ikke kunne vaske sig. Den anden gang djævlen kom, havde hun grædt, og tårene var faldet på hendes hænder, så de var rene. Djævlen sagde at mølleren skulle skære hendes hænder af, ellers ville han tage mølleren i stedet for. Datteren lod mølleren skære hænderne af på hende. Den tredje gang djævelen kom, havde hun grædt så meget at tårene havde vasket armstumperne ganske rene. Djævelen havde mistet al ret til hende, og mølleren fik sin rigdom. Pigen besluttede sig for at drage ud i den vide verden. Hun kom til en dejlig have med frugter, og da hun var så sulten, bad hun til Gud om at hjælpe hende. En engel kom og hjalp hende ind i haven, og fulgte hende. Gartneren turde ikke tale til pigen, da han troede hun var en ånd. Pigen lagde sig til at sove under træet. Næste morgen opdagede kongen, som ejede haven, at der manglede en pære. Han kaldte på gartneren, og spurgte hvor den var blevet af. Han fortalte at der havde været en ånd i haven om natten og spist pæren.

da det blev mørkt kom kongen i haven med en præst, som skulle tale med englen. ved midnatstid kom ånden/pigen igen i haven og spiste endnu en pære. Præsten spurgte hende om hun var fra himlen eller jorden, og om hun var en ånd eller et menneske. Pigen svarede, at hun bare var et stakkels menneske der gik alene rundt i verden. Kongen tilbød hende at være hos ham. Kongen lavede nogle sølvhænder til hende. Da hun var så smuk og god, kom han til at holde af hende, og han giftede sig med hende. Et års tid efter skulle kongen i krig.  Inden han skulle i krig, sagde han til sin mor, at når dronningen fødte et barn skulle hun pleje hende og barnet godt, og kontakte ham med det samme.

Kort efter fødte dronningen en dreng, og der blev sendt bud efter kongen. Kongen svarede tilbage på brevet at de skulle pleje barnet og dronningen godt til han kom hjem. på vejen hjem med brevet faldt budet i søvn, og djævelen puttede i stedet et brev i hans lomme, hvor der stod at dronningen og barnet skulle dræbes. Kongens mor blev så bedrøvet, at hun igen skrev til kongen, men djævlen lagde igen falske breve i lommen på buddet. I det sidste brev stod der at hun skulle skære øjnene ud og tungen af dronningen som et bevis på, at hun havde dræbt dem.

Om natten tog hun ud og skar det i stedet af et dyr. Hun sagde til dronningen, at hun ikke kunne gøre som kongen befalede, men at de heller ikke kunne blive på slottet. Dronningen bandt barnet fast på ryggen og gik ud i den store verden. Da de kom ud i skoven, lagde dronningen sig på knæ og bad til Gud, da viste englen sig igen, og englen viste dronningen en lille hytte. der boede hun i 7 år, og fordi hun var så from og god, voksede hendes hænder ud igen. Da kongen kom hjem, ville han selvfølgelig se sin kone og sit barn, men hans mor sagde, at hun havde gjort, som han befalede, hun viste ham brevet, tungen og øjnene. Kongen sagde, at han ville gå til verdens ende får at finde dem igen, og at han hverken ville spise eller drikke, før det var sket igen. Han var ude og lede efter em i 7 år. Han hverken spiste eller drak, men Gud gav ham kræft til at leve. Han kom til sidst til et hus hvor der stod “her lever enhver frit”, jomfruen kom ud og bød ham velkommen. Englen serverede mad til ham, og han ville blot hvile sig lidt, før han ville drage videre. Englen gik ind på værelset, hvor dronningen og hendes søn, som hun havde kaldt Hjertesorger var. Englen fortalte dronningen, at hun skulle gå ind i stuen med sin søn. da de kom derind røg tørklædet ned fra kongens hoved, og dronningen sagde, gå hen og lægge det på din far igen. Drengene sagde, at det kunne han da ikke gøre, når han nu ikke havde nogen far. Han havde nemlig lært, at Gud i himlen var hans far. Da kongen hørte det, rejste han sig op, og spurgte hvem hun var, hun svarede blot, at hun var hans hustru, og at drengen var hans søn Hjertesorger. Han sagde, at hans hustru havde sølvhænder, så fortalte hun ham, at Gud havde ladet hendes hænder vokse ud igen. Englen viste ham sølvhænderne, og da han så dem, omfavnede han sin kone og søn. De tog hjem til kongens gamle mor, og der fejrede de deres bryllup endnu en gang og levede lykkeligt til deres dages ende.

Eventyr personkarakteristik (Emil, Straarup og Lasse)

Pigen:
Normal pige
uheldig


Faderen:
Naiv
Vantro over for gud
Fattig
Erhverv: Møller

Djævelen:

Ond

Gruppe 2. Handlingsforløb (Jan The Man, Simon AKA BuTheGnu og ThomasTheJohnson)

2. Det starter med at mølleren laver en pagt med djævelen, om at han kan få rigdom hvis djævelen kan få det der står i haven, som mølleren tror er pæretræet, men det er i virkeligheden hans egen datter. Derefter tager han hjem hvor konen har fået masser af rigdom. Pigen begynder at græde da hun får at vide at hun skal gives væk, og da hun græder kommer det på hendes hænder, og det kan djævelen ikke tåle, så han beder faderen om at skære hendes hænder af. Derefter rejser pigen ud i den vide verden, og møder Kongen og kongens mor, og de får medlidenhed og tager hende med op på slottet hvor hun får sølvhænder, men kongen skal pludselig i krig, og beder sin mor om at skrive til ham så snart hans kone har født, det gør hun så, men djævelen vil stadig have sin hævn over pigen og hver gang der bliver sendt et brev bytter han det ud med et andet, da budbringeren falder i søvn hver eneste gang. Kongens mor får besked på at hun skal slå både pigen og hendes barn ihjel, fordi det er et skrifting barn, men kongen mener slet ikke at de skal slås ihjel, det er blot djævelen der skriver det. Men moderen tager ingen chancer, selvom hun får af vide at hun skal gemme øjne og tunge for at have beviser, lader hun dem begge gå, så hun tager tunge og og øjne fra en hjort. Pigen drager derfor igen ud i den vide verden med sit barn bundet på ryggen, og kommer ud til en have hvor der er masser af frugt, og hun får øje på et dejligt pæretræ, men hun kan ikke komme derind fordi det er omringet af vand, så hun beder til gud og at få hjælp, og der kommer en engel og hjælper. Hun kommer da ind til træet og får noget at spise. Senere smutter drager hun videre ud i verden og finder et hus hvor der står “her bor alle frit” og hun kommer derind at bo. Da kongen så kommer hjem efter krig, fortæller hans mor alt der er sket, og siger hun ikke har drabt dem og han drager ud for at finde dem, han finder dem ikke efter 7 år, men han kommer pludselig ud til huset, og går så derind, konen der ejer huset, han kommer bare for at få hvile, og ligger sig så på sofaen. Konen fortæller da alt til konen og hun kommer ind til kongen, de rejser så hjem til slottet og lever lykkeligt til deres dages ende.

Pigen uden hænder- Sprog

Pigen uden hænder- Sprog.

Eventyret er blevet moderniseret i en sådan grad, at der kun er få ord , der ikke kan bruges i den daglige tale.  der står ud. Der bruges meget talmagi. Djævelen kommer for eksempel for at hente sin “ejendom” tre år efter, og forsøger at få fat på hende tre gange. Desuden må kongen vandre i syv år.

Der anvendes en klassisk indledning, “Der var engang” og ligeledes en klassisk afslutning, “ Levede lykkeligt til deres dages ende.”

Der forekommer gentagelser, dog er de ikke konsekvente.

Pigen uden hænder - miljø

Ved faren: 
Mølle - Farens hjem, fattigt hjem
Møllehaven - Står æbletræet og datteren,
Skov - Faren møder djævelen, almindelig, et billede på noget dybt og ukendt, hvor man let kan fare vild. Et naturområde.
Slottet:
Slotshaven - pæretræ, frugttræer, gartner, trygt.

Folkeeventyret beskriver ikke miljøet så detaljeret i forhold til andet fiktion.

Pigen uden hænder - budskab (Alexander O., Mads Q. og Frederik)

Primært tema:

Gud er retfærdig

• er man et godt menneske og tror på gud, vil han hjælpe en, og modvirke djævlens onde gerninger.

Sekundært tema:

Aldrig giv op

• ligesom kongen, der søgte efter sin dronning i 7 år uden mad og drikke.

Opgave:

Overvej spørgsmålene nedenfor og diskuter eller kom med flere formuleringer af eventyret budskab.

a) Hvad gør mølleren forkert på første side?

b) Hvad kan man sige, det i overført betydning vil sige, at pigen må forlade hjemmet uden hænder?

c) Hvordan får hun i to omgange hænderne igen? Hvad betyder hænderne i eventyret?

d) På hvilket tidspunkt i pigens liv kommer djævlen for at hente hende.

e) Hvilken magt og rolle har djævlen?

Folkeeventyr

Drama - genreefterlysning

Dansk. 8/11-2013

Vi startede med at gennemgå skubbe-Johnny. Den store diskussion er om Skubbe-Johnny er en novelle eller en kortprosa. Det der kendertegner en kortprosa er, at der ikke rigtig når at blive dannet en historie. Ligheden er, at der i begge historier er autobiografi i. Novellen er den lidt længere udgave af kortprosaen. Vi skal lære at skelne.

Efter gennemgangen af skubbe-Johnny går i gang med lyrik, hvor vi bliver delt op i 3 og 3 sammen. Hvor vi skal finde eksempler på en tekst med lyrik og forklare hinanden, hvorfor teksten er god, og hvorfor det er en lyrik. 

Under opsamlingen gennemgik vi nogen af gruppernes arbejde, og snakkede om det var centrallyrik, traditionelle digte eller moderne digte.

Centrallyrik er hvor der er omkring det lyriske jegs følelser og oplevelser. De traditionelle digte er, hvor det er bygget op omkring faste rim og rytmer. Moderne digte er, hvor de har en mere fri versform, og der behøver hellere ikke at være rim i.

Vi skal samle op på genrelyrik ved at skrive kendetegnene for lyrik, inde på primary wall. Og læse afsnittet om lyrik på arket, som vi fik udleveret i starten af timen.

Efter det læste vi teksten ”jeg er så træt af min krop” og svare på spørgsmål dertil ude i de samme grupper. Under opsamlingen kom vi frem til, at jeget i historien er utilfreds med sig selv, men det kunne man ikke sige, så det skal skrives som, at jeg er utilfreds med den krop jeget er tilknyttet til. Splittet mellem krop og jeg/bevidsthed/fornuft. Vi kom frem til i fællesskab, at budskabet er, at der er lidt i dilemma imellem kroppen, og hvad man gerne selv vil. Man kan godt opleve splittelse, men den er der ikke naturvidenskabeligt.  

Til sidst i timen gik vi gang med at fordele grupper til den tv avis, vi skal lave.

Lektionsreferat- d.30/10-2013

I starten af timen læste Simon, som grundlag for videre diskussion, en redegørelse op.  Derefter bad han os om at notere tre ting, som vi skulle huske til vores næste aflevering.

Det næste vi gjorde, var at læse stykket ”liebhaverne” i grupper. Da vi havde læst det teksten, skulle vi opføre et kort skuespil, baseret på teksten, for de andre.

Da de fleste grupper havde opført deres stykker, var timen gået.

Lektionsreferat 11/5/13

I dag startede vi med at læse teksten ''Litteraturens veje'' som handlede om drama og teater. Der stod noget om opbygningen af drama og hovedgenrene tragedie og komedie. Så var der også nogle opgaver om teksten vi har læst ''Liebhaverne'' og vi snakkede om dansk litteratur. Til slut så skulle vi læse ''Skubbe-Johny'' og analysere den og sammenligne den med ''Drivhuset'' en anden novelle vi har læst.

Sammenligning med “drivhuset”

I “drivhuset” er der tydelig start, midte og slutning. Jeg mener ikke, at man kan dele “skubbe-johnny” op på samme måde.

Dette passer godt med, at “drivhuset” er en novelle, og “skubbe-johnny” er kortprosa (mener jeg).

Skubbe-Johnny versus Drivhuset

Skubbe-Johnny og Drivhuset tilhører begge genren prosa. De handler begge om at nogen husker tilbage på deres barndom og oplevelserne der. Men der er jo også mange forskelle og spørgsmål. Er de fx begge noveller, er de overhovedet begge fiktionsprosa?

Skriv i kommentaren et indlæg til sammenligningen af de to tekster. Hvilke forskelle og ligheder er der? Og hvilke spørgsmål har du til disse to eksempler på prosa?

Lektionsreferat: D.30/10-2013

I starten af timen læste Simon, som grundlag for videre diskussion, en redegørelse op.  Derefter bad han os om at notere tre ting, som vi skulle huske til vores næste aflevering.

Det næste vi gjorde, var at læse stykket ”liebhaverne” i grupper. Da vi havde læst det teksten, skulle vi opføre et kort skuespil, baseret på teksten, for de andre.

Da de fleste af grupperne havde fremvist deres stykke, var modulet gået.

Ny fordeling

Lektionen 29/10

Lektions Indlæg

Emne: Google Docs. og Prosa

- Skriv karakteristika (noget der kendetegner teksten, noget specielt)/ genretræk
 for "Ved Højer sluse". Hvilken genre tilhører teksten? Hvorfor?

Opgaven skal laves i inddelte grupper i google docs.

Spørgsmål til Guldager-novelle (læses i timen)
a: Hvordan er novellen fortalt?b: Hvordan er novellens komposition? Er der en begyndelse, en midte og en slutning?c: Hvordan er moderens livssyn i forhold til datterens?d: Hvordan skal novellens titel forstås i forhold til hvad den handler om?på hvilken måde lever novellen op til at være en novelle? Er der noget der ikke minder om en novelle?

Spørgsmålene skal laves i inddelte grupper i google docs.

Timen sluttede med en gennemgang af Guldager novellen.

Lektionsreferat d. 25/10/2013

Vi startede med en gennemgang af overgenrerne for fiktion, som er: Epik, lyrik og drama. Vi snakkede også om hvilke genrer, som hører under hvad. 

Derefter læste vi s. 8 i kompendiet om genreforløb, som handlede om definitionen på en analyse og fortolkning, og hvad man kan bruge det til. Udover det snakkede vi om hvordan man benytter en ananlysemodel (som en huskeliste - ikke punkt for punkt).

Så skulle vi arbejde i grupper med H.C. Andersens “sommerfuglen” samt lave nogle analysemæssige opgaver dertil. Vores besvarelser skulle vi uploade på dansk munkensdam bloggen. Der skulle vi kommentere/stille spørgsmål på de forskellige indlæg/kommentarer. Til sidst var der en opsamling og gennemgang på klassen af de forskellige gruppers besvarelser.

Sommerfuglen gruppe 2, Genre

2. Genre

Vi syndes at det er en fabel mere end det er et eventyr, da der ikke er så mange eventyr-træk.

Til gengæld er der mange fabel-træk som anthropomorphiske dyr og blomster.  

Sommerfuglen af H. C Andersen

8. Hensigt: Hvad tror du, at H.C. Andersen vil fortælle med ”Sommerfuglen”?
Diskuter herunder illustrationernes betydning for tolkningen af historien.
- Sommerfuglen symbolerer en mand. Blomsterne symbolerer den kærlighed han prøver at finde. Sommerfuglen vil finde en, han kan gifte sig med. Da han får afslag flyver han videre til en ny. Han stopper ikke rigtig op og venter. Han er naiv i stedet for at lade det komme. Han kigger efter den smukkeste blomst, og ikke hvem han passer sammen med. Han flyver rundt til alle blomster, men ingen er dem er perfekte, der er alle noget galt med dem, syntes han.
- Han har for travlt med, at se efter den perfekte, at han ikke ser de andre.
- Han har ikke kigget op og set mulighederne, og nu når, han er blevet for gammel, er det for sent.

9. Din mening: Hvad synes du om ”Sommerfuglen”? Begrund.
- Vi synes, den er god, fordi den illustrerer meget godt, at man ikke skal vente for længe med kærligheden, men at man heller ikke skal gå rundt og lede efter den konstant og kun se efter det perfekte uden at se alle de andre muligheder. 

Gruppe 5, opgave 5, Sommerfuglen

Opgave 5. (Simon, Mads R og Thomas S)

Det er en sommerfugl, som er en han, der flyver rundt og jagter sin "eneste ene"(blomster), og finder til sidst en når han er blevet gammel, og derfor bliver de ikke gift.

spørgsmål nr. 1 "sommerfuglen" af HC Andersen

Resume af "Sommerfuglen"

Eventyret handler om en sommerfugl, som ønskede at have en kæreste. Derfor tog sommerfuglen ud til franske Margrethe, der kunne spå. Han spørger franske Margrethe om hvem han vil få, men han fik intet svar og fløj videre. Han fløj videre til en række andre blomster, men fandt ikke det han ledte efter. Foråret og sommeren gik, og det blev efterår. Han så en masse blomster med de dejligste klæder, men det var ikke noget for sommerfuglen, så han tog derfor ned til krusemynten. Krusemynten duftede dejligt i hvert blad og sommerfuglen friede til hende, men krusemynten afviste ham.
Sommerfuglen havde nu ingen blomst efter lang tidsforsøgen.
Sommerfuglen finder ud af at den er indenfor, og bliver sat på stilk som blomsterne.

Cecilie, Aksel, Elisabeth

6. Billedsprog

a) Sommerfugl: frit væsen,  de lever ikke flok,

 Blomsterne: At de er i flok, 

Symbolik: at han betegner pigerne som blomster som lever sammen, og spreder sig.

Han bruger meget billedsprog og det får en til at få en anden synsvinkel. 

b) Blomsterne: er kvinderne, de lever i flok.

Sommerfuglen: mænd, enspænder når de kigger efter damer.

c) Den skrevet om ham selv, og passer godt til ham. Fordi han ledte også til kærligheden flere steder med opnåede den ikke. 

Sommerfuglen Opg 7: Tema

Vi mener, at eventyret handler om at være fordringsfuld (Kræsen, Krævende og kritisk) i forhold til kærlighed

Sommerfuglen

Gruppe 4:

Personkarakteristik af sommerfuglen

a) Sommerfuglen mener, at der er noget i vejen med alle blomsterne. Nogle var for prangende, nogle for små, andre for beske og nogle blev grimme med tiden.

b) Han tænker kun på det ydre og er for kritisk.

c) Han sætter for høje standarder til blomsterne.

d) Han mener, at han selv sidder fast – ligesom hvis han var en blomst på en stilk. Han sammenligner det med at være gift (at sidde fast). Idet han siger dette, bliver han irettesat af en potteblomst. Han tror dog ikke på hvad den siger, da han mener at de er for meget sammen med mennesker.

Dette viser, at han ikke har lært af sine fejl. Han bliver ved med at  fokusere på det ydre og være kritisk.

Vores mening

Vi mener, at historien har en meget god morale: Accepter andre og vær ikke kun kritisk overfor andre, men også overfor dig selv (kig indad).

3. Synsvinkel

Det er 3. persons fortæller.

 ”Sommerfuglen ville have sig en kæreste; naturligvis ville have han have sig en net lille en af blomsterne”

Det er en alvidende fortæller.

”Men Margrethe svarede slet ikke. Hun kunne ikke lide, at han kaldte hende kone, for hun var jo jomfru, og så er man ikke kone”

Synsvinklen ligger ved sommerfuglen.

Fiktions genrer

Her er 1.q' indledende brainstorm over forskellige genrer.

Oversigt over lektionsreferat

Skabelon for lektionsreferat:

-Skriv så vidt muligt sammenhængende tekst og undgå for meget punktform. Skriv så korrekt og rigtigt som muligt. Skriv det med henblik på at dine klassekammerater kan rekonstruere lektionen, hvis de læser det om et år eller mere.

-Et lektionsreferat skal indeholde noget om hvad emnet har været for lektionen, hvilke tekster, store som små, der er arbejdet med, de vigtigste pointer og det vigtigste faglige indhold fra lektionen, andet du finder vigtigt samt lektier til næste gang, hvis de er givet. 

God fornøjelse

2. oktober: Aksel

25. oktober: Alexander O

29. oktober: Alexander Rønnest

30. oktober: Anders

5. november: Andreas

20. november Elisabeth
22. november: Anne
27. november Anu
3. december - ingen
4. december Emil
3. januar - Frederik.
23. januar - Jakob
29. januar - Jan
31. Januar - Kasper
20. februar - Kevin
24. februar - Lasse
26. februar - Line
28. februar - Louise
24. marts - Mads Quist
26. marts - Mads R
28. marts - Nanna
31. marts - Simon Dohn