hvad er autofiktion?

(der var lidt usikkerhed omkring det i timen..)

Autofiktion:

Præfikset ’auto’ betyder, at ’noget der vedrører en selv’. En autofiktiv tekst handler derfor i udgangspunktet om forfatteren selv, dog med det særlige træk, at den på samme tid giver indtryk af at beskrive virkeligheden, fx gennem anvendelse af rigtige navne, og at være fiktion. Genren ligger sig derfor imellem selvbiografien og en romanen. Den bliver først beskrevet i 1977 som en genre af Serge Duobrovsky.

En mere bred beskrivelse leveres af Poul Behrendt, en dansk litteraturforsker, der betegner genren med begrebet dobbeltkontrakten, fordi disse værker hævder både at være fiktion og virkelighed. Der indgås med andre ord en dobbelt kontrakt med læseren om hvordan teksten skal opfattes.

En tredje tilgang leverer Jon Helt Haarder med sit begreb om ’performativ biografisme’. Her sætter han fokus på en lidt anden side af denne nye type litteratur, nemlig dens tendens til at inddrage forfatterens egen person og selve værket i virkeligheden omkringværket. Han definerer performativ biografisme sådan: “Performativ biografisme betegner det at kunstneren bruger sig selv og andre virkelige personer i en æstetisk betonet interaktion med læserens og offentlighedens reaktioner.” Dvs. at noget af det kendetegnende ved denne nye litteratur er, at den spiller på en reaktion i virkelighedens verden, som på en måde bliver en del af verden.

Oplysningstiden

komikken i Erasmus Montanus

Portræt af Ediths familie

Portræt af Ediths familie:

Ediths familie er relativt småborgerlige. De, specielt moderen, er meget imod tanken om at gøre op med sin sociale rang for at søge lykken. Moderen er den dominerende i ægteskabet, hvilket bliver fremhævet af den enorme størrelsesforskel på forældrenes figurer på karbinetsfotografiet. Udover figurenes størrelse bliver dominansuligevægten imellem forældrene også illustreret igennem antallet af replikker, og måden hvorpå disse bliver ytret. Da faderen ”kommer ud af billedet”, er han utroligt høj. Han siger selv, ” Så lang ville jeg være blevet, hvis jeg ikke også i min tid måtte give afkald på at vokse”. Dette kan tolkes som et udtryk for, at faderen også engang selv var fuld af drømme, håb og evner til at komme frem i livet, men var nødt til at give afkald på disse, for at ”passe ind”. Han har således været i den samme position som Larsen.

LAV EN INDHOLDSANALYSE AF SANGEN OM LARSEN. INDDRAG OGSÅ DEN BETYDNING ELLER STEMNING, DER LIGGER I MELODIEN.

I starten får vi præsenteret Larsen og små dele af hans liv. Vi hører om hans familie og hvilke kår han kommer fra. I 3. vers, får vi beskrevet hvordan hans skolegang var.

Larsen har mange forventninger til sig selv, og ikke mindst hans forældre har store forventninger til ham og hvad han skal udrette med sit liv. Men så ender han på kontor, og dagene bliver ens, og han mister lysten til livet.

Senere hører vi om hvordan Larsen ønsker sit liv burde være, med glæder og børn. Men Edith, hans kone, ”visner” alt for hurtigt, og dermed får han ingen børn. 

Der ligger en meget melankolsk stemning over hele sangen, som skaber en hvis tristhed og man føler med Larsen. 

Journalisten: Hvorfor er det hele skidt?

Larsen: fordi jeg mistede melodien

Journalisten: hvilken melodi

Larsen: den melodi der gør at jeg kan følge mine drømme og leve det liv jeg har længtes efter.

Journalisten:  hvorfor har du mistet melodien

Larsen: fordi min sviger familie mener at vi skal leve et normalt liv, og det ikke er plads til sådan nogle ting.

Journalisten: hvad mener du med normalt liv

Larsen: den kedelige grå hverdag, hvor jeg ikke har nogen frihed til at gør hvad jeg vil.

Journalisten: hvad var dine drømme?

Larsen: jeg havde tænkt på et stort hus med en have, en garage, men desværre er jeg endt med 2 værelser og kammer.

Lasse, cecillie og Zakariya 

Interview med moderen om den forandring, der sker med Larsen efter han glemmer melodien.

Interviewer: Hvad var der med Larsen og denne melodi?

Moderen: Han var blevet fortryllet af en melodi, og bestemt sig for at sige sin stilling op for at opsøge melodien.

Interviewer: Hvad syntes du om det?

Moderen: Det var noget være vrøvl. Jeg fik ham heldigvis overtalt til at lade være med at opsøge denne melodi.

Interviewer: Hvordan fik du ham overtalt?

Moderen: Jeg fortalte om den lejlighed jeg havde fundet til dem. Jeg tilbød dem endda 50 kr. om måneden.

Interviewer: Hvilken retning gik Larsen i efter at han havde glemt melodien?

Moderen: Han gik til direktøren for at få sit arbejde tilbage

Interviewer: Forandrede han sig på andre måder?

Moderen: Ja, han ser så ordentlig og velfriseret ud nu. Før gik han rundt i det rædsomme Sheiktøj. Han dog ikke så glad mere, men jeg er sikker på det er det bedste for ham. 

Af Emil, Kasper og Louise

Portræt af Larsen

Larsen er en mand, som gerne vil være fri til at gøre hvad han vil. Han er idealistisk. Han er søn af meget pæne forældre, han gik på en meget pæn skole, fik mg til Realeksamen. Han er en mellemting mellem højere kontorassistent og lavere fuldmægtig. Han er meget pænt klædt. Han kan snakke med om nogenlunde alt, men hvis der er noget han slet ikke ved, tier han stille. Hans arbejderniveau er i middelklassen. Larsen hører på et tidspunkt en melodi, som han vil følge, men da han fortæller Edith og hendes mor om melodien, synes moren ikke at det er en god idé. Moren får så overtalt Larsen, gennem Edith, til at glemme melodien, samtidig med at hun ’bestikker’ dem med de 50 kroner ekstra til deres lejlighed. Netop som han har glemt melodien, forandres hans personlighed, og han begynder nu at gå meget op i sit job og mindre op i Edith. Han glemmer sin lyst til et friere og sjovere liv. Han bliver det hans forældre gerne ville have han skulle være, have en solid stilling. Det resulterede så i, at Larsen aldrig kom videre, og bare kørte i det samme spor. Han starter med at være flipproletar men efter han opgiver sin melodi så bliver han småborger

Kjeld Abell: Sangen om Larsen

generelle kommentarer til stilene

Filmtekniske Virkemidler

https://www.youtube.com/watch?v=obDLrisXM40

Matador: Damernes magasin

Af Anders, Emil og Alexander

Boldts cafe - beskrivelse

Ferie minder III

KÆRLIGHED OG SKUNKPOSEN OG GHETTOBANKEN

"Det sjette opholdssted" og "Kontaktperson"

Af Anu, Emil og Louise

Yahya Hassan gruppe 1: Trælameller og parabol

Yahya Hassan digte - 12 ÅR og 14 ÅR

Lektionsreferat

Dansk 28-2-2014

Vi startede med at snakke om renæssancen, hvor vi bl.a. kom ind på følgende ting.

•           Kunst: Sublim realistisk + idealistisk gengivelse af menneskekrop
•           Videnskab: Vækker antikkens videnskabelige tankegang
•           Slagord: ”Tilbage til kilderne” og ”Mennesket i centrum”

Derudover snakkede vi om de tre novelletyper:

Riddernovelle:

•           Hørisk kærlighed
•           Venskab

Købmandsnoveller:

•           Kløgt, snuhed

Almnenoveller:

•          Erotiske
•           Afslører hulhed bag det fromme

Vi snakkede også om forskellene mellem noveller og romaner

Novelle	Roman
Kort	Lang
Centret omkring en	Centret omkring menneskets
begivenhed/konflikt	udvikling/forløb
Fokus på begivenhedens	Mennesket i centrum
betydning

Derefter arbejdede vi med teksten Nonnens Gartner af Decameron, som handlede om Masetto der udgav sig for at være stum, for at blive gartner hos nonnerne. Nonnerne vælger at bruge Masetto til at opfylde deres lyster. 

Lektionsreferat

Dansk 24-02-2014

Vi startede med at snakke om vores fortolkninger i grupper på 3 personer.

Derefter snakkede vi om, hvad en god indledning var og bør indeholde.  

En god indledning bør indehold disse ting:

·      Præsentere tekst + relevante fakta

·      Præsentere primære emne/fokus

·      Trække det interessante ved emnet frem F.eks. spørgsmål, citat

·      Tragtindledning: Starter interessant, bredt og bevæger sig mere og mere ind på emnet, og fokusere i afslutningen mod temaet. 

·      Skal ikke indeholde personlige meninger.

Vi skulle så skrive en indledning til vores aflevering, som vi lagde på Facebook.

Så snakket vi om indledningerne, hvad der var godt, og hvad der var skidt.

Derefter snakkede vi om, hvad et godt resume er.

Resume = Gengiv handlingen kort og ikke referere til for mange ting, men hold dig til det konkrete.

Link til forklaring om referat, resume og redegørelse som vi brugt i timen

https://sites.google.com/site/danskfag/skriftlighed/referat-resume-og-redegoerelse

Til sidst fik vi tid til at skrive på vores analyse af Folkevisen Elverskud.

lektionsreferat

Vi startede med at lave nogle noter om dagens lektier. Derefter gennemgik vi de nye noter på tavlen. Her gik vi meget i dybden med loven, på Island, i sagatiden. Der er 39 godedømmer, en gode er den lokale høvding, som på en måde styre et område.

Det handlede også meget om slægt og ære. Her hørte vi om æresdrab, og om hvordan en slægts ære var det vigtigste i deres liv. Det er også denne problemstilling sagafortællingerne tager bund i.

Da halvdelen af timen var gået skulle vi lave nogle spørgsmål, og blandt andet læse de to første afsnit. Her høre vi om hvordan denne og den generelle saga er skrevet. Her skulle vi også skrive en saga om vores egen slægt. Dette gik resten af timen med.

intro til Jungs psykoanalyse

Læsning af Villy Sørensen: "Det ukendte træ", 1953.

Villy Sørensens tekst tilhører sammen med en række andre korte prosahistorier bogen "Sære fortællinger". Der er unægteligt noget sært ved disse fortællinger, der på mange måder bryder de konventioner eller regler, den læner sig op ad. "Det ukendte træ" tilhører den moderne periode i litteraturhistorien. Modernismen er kendetegnet ved dens forsøg på at nytænke måden at skrive litteratur på og eksperimentere med formerne. Den periode som Sørensen tilhører er også særlig ved dens øje for tilværelsens absurditet og pusserløjerlighed, der ofte resulterer i manglende mening og sammenhæng. Disse tekster prøver helt bevidst at gøre sig vanskelige at forstå - eller lidt sære.

Spørgsmål til Villy Sørensen: Det ukendte træ, 1953.

For alle spørgsmål gælder, at I skal give eksempler fra teksten. Spørgsmålene skal besvares som en kommentar til dette indlæg

1. Giv et kort referat af handlingen.
2.  Beskriv stedet og den tid det foregår på. Er der noget der undrer jer? Hvilken virkning giver brugen af sted og tid i eventyret.
3. Hvilke eventyrtræk kan I finde i teksten? Og er der også nogle, der udelades?
4. Beskriv det ukendte træ. Hvordan er det beskrevet? Hvilke egenskaber har det? Hvordan opfatter omverden det?
5. Beskriv faderen.
6. Hvilken sammenhæng er der mellem drengen og træet? Hvordan kan man forstå meningen med denne sammenhæng? Kan træet symbolisere noget hos drengen?
7. Hvilket forhold er der mellem faderen og sønnen? Hvad kan det betyde at træet bliver højere for hver gang det vandes?
8. Hvis der er tid til overs, så prøv at tænke på hvordan teksten kan fortolkes.

MH Simon

e

f