hvad er autofiktion?

(der var lidt usikkerhed omkring det i timen..)

Autofiktion:

Præfikset ’auto’ betyder, at ’noget der vedrører en selv’. En autofiktiv tekst handler derfor i udgangspunktet om forfatteren selv, dog med det særlige træk, at den på samme tid giver indtryk af at beskrive virkeligheden, fx gennem anvendelse af rigtige navne, og at være fiktion. Genren ligger sig derfor imellem selvbiografien og en romanen. Den bliver først beskrevet i 1977 som en genre af Serge Duobrovsky.

En mere bred beskrivelse leveres af Poul Behrendt, en dansk litteraturforsker, der betegner genren med begrebet dobbeltkontrakten, fordi disse værker hævder både at være fiktion og virkelighed. Der indgås med andre ord en dobbelt kontrakt med læseren om hvordan teksten skal opfattes.

En tredje tilgang leverer Jon Helt Haarder med sit begreb om ’performativ biografisme’. Her sætter han fokus på en lidt anden side af denne nye type litteratur, nemlig dens tendens til at inddrage forfatterens egen person og selve værket i virkeligheden omkringværket. Han definerer performativ biografisme sådan: “Performativ biografisme betegner det at kunstneren bruger sig selv og andre virkelige personer i en æstetisk betonet interaktion med læserens og offentlighedens reaktioner.” Dvs. at noget af det kendetegnende ved denne nye litteratur er, at den spiller på en reaktion i virkelighedens verden, som på en måde bliver en del af verden.

Oplysningstiden

komikken i Erasmus Montanus

Portræt af Ediths familie

Portræt af Ediths familie:

Ediths familie er relativt småborgerlige. De, specielt moderen, er meget imod tanken om at gøre op med sin sociale rang for at søge lykken. Moderen er den dominerende i ægteskabet, hvilket bliver fremhævet af den enorme størrelsesforskel på forældrenes figurer på karbinetsfotografiet. Udover figurenes størrelse bliver dominansuligevægten imellem forældrene også illustreret igennem antallet af replikker, og måden hvorpå disse bliver ytret. Da faderen ”kommer ud af billedet”, er han utroligt høj. Han siger selv, ” Så lang ville jeg være blevet, hvis jeg ikke også i min tid måtte give afkald på at vokse”. Dette kan tolkes som et udtryk for, at faderen også engang selv var fuld af drømme, håb og evner til at komme frem i livet, men var nødt til at give afkald på disse, for at ”passe ind”. Han har således været i den samme position som Larsen.

LAV EN INDHOLDSANALYSE AF SANGEN OM LARSEN. INDDRAG OGSÅ DEN BETYDNING ELLER STEMNING, DER LIGGER I MELODIEN.

I starten får vi præsenteret Larsen og små dele af hans liv. Vi hører om hans familie og hvilke kår han kommer fra. I 3. vers, får vi beskrevet hvordan hans skolegang var.

Larsen har mange forventninger til sig selv, og ikke mindst hans forældre har store forventninger til ham og hvad han skal udrette med sit liv. Men så ender han på kontor, og dagene bliver ens, og han mister lysten til livet.

Senere hører vi om hvordan Larsen ønsker sit liv burde være, med glæder og børn. Men Edith, hans kone, ”visner” alt for hurtigt, og dermed får han ingen børn. 

Der ligger en meget melankolsk stemning over hele sangen, som skaber en hvis tristhed og man føler med Larsen. 

Journalisten: Hvorfor er det hele skidt?

Larsen: fordi jeg mistede melodien

Journalisten: hvilken melodi

Larsen: den melodi der gør at jeg kan følge mine drømme og leve det liv jeg har længtes efter.

Journalisten:  hvorfor har du mistet melodien

Larsen: fordi min sviger familie mener at vi skal leve et normalt liv, og det ikke er plads til sådan nogle ting.

Journalisten: hvad mener du med normalt liv

Larsen: den kedelige grå hverdag, hvor jeg ikke har nogen frihed til at gør hvad jeg vil.

Journalisten: hvad var dine drømme?

Larsen: jeg havde tænkt på et stort hus med en have, en garage, men desværre er jeg endt med 2 værelser og kammer.

Lasse, cecillie og Zakariya 

Interview med moderen om den forandring, der sker med Larsen efter han glemmer melodien.

Interviewer: Hvad var der med Larsen og denne melodi?

Moderen: Han var blevet fortryllet af en melodi, og bestemt sig for at sige sin stilling op for at opsøge melodien.

Interviewer: Hvad syntes du om det?

Moderen: Det var noget være vrøvl. Jeg fik ham heldigvis overtalt til at lade være med at opsøge denne melodi.

Interviewer: Hvordan fik du ham overtalt?

Moderen: Jeg fortalte om den lejlighed jeg havde fundet til dem. Jeg tilbød dem endda 50 kr. om måneden.

Interviewer: Hvilken retning gik Larsen i efter at han havde glemt melodien?

Moderen: Han gik til direktøren for at få sit arbejde tilbage

Interviewer: Forandrede han sig på andre måder?

Moderen: Ja, han ser så ordentlig og velfriseret ud nu. Før gik han rundt i det rædsomme Sheiktøj. Han dog ikke så glad mere, men jeg er sikker på det er det bedste for ham. 

Af Emil, Kasper og Louise